Skonnerten Fulton

En af verdenshavenes gråspurve

De små Marstal skonnerter, som Fulton, blev kaldt gråspurve, fordi der var så mange af dem og de altid var på langfart.

Scroll ned

Skonnerten Fulton

Søfartshistorie

At sejle et skib, som skonnerten Fulton, føles som en rejse i tid. Når man står på dækket, er det svært ikke at lade fantasien vandre og forstille sig, hvordan det har været at leve, sejle og arbejde til søs for over 100 år siden.

Sejlskibe som Fulton fragtede omkring år 1900 gods i store dele af verden. Dansk søfart i dag bygger på det sømandsskab, som blev skabt i disse skibe. Tusinder af søfolk på langfart levede og arbejdede i de små træskibe under primitive forhold i al slags vejr.

Et bevaringsværdigt sejlskib

Fulton er en tremastet, jagtbygget slettopskonnert fra 1915. Skonnerten er anerkendt som Historisk Monument af Skibsbevaringsfonden. Skibet er bygget på traditionel vis af egetræ til køl, stævn og spanter samt yder- og inderklædning.

Fulton er synet af Søfartsstyrelsen og er godkendt til sejlads med passagerer. I dag har skibet både motor, moderne navigations- og kommunikationsinstrumenter samt godkendt sikkerhedsudstyr.

Fultons og Newfoundlandsfarten

Klipfisk – det salte “guld”

Fragtruten fra Newfoundland ved Canada til Sydeuropa med klipfisk er eftertragtet først i 1900-tallet. Betalingen er ca. 25.000 kr. for en enkelt rejse. På denne rute kan sejlskibene stadig konkurrere med de mere driftssikre dampskibe, hvor ventetid er dyr.

De saltede torsk, som tørres på små afsides pladser langs kysten, er en populær spise i de katolske lande ved Middelhavet, hvor der ikke spises kød i fasten. Skibene ligger på skift i naturhavnene på Newfoundland, hvor de sejler rundt og laster fisken efterhånden, som den er klar. Ventetiden bruges på at vedligeholde skibet.

Lastning af fisken

Lastrummet rengøres, grangrene lægges nederst, så bunden bliver plan og ovenpå lægges et tæt lag birkebark. Barken fortsættes op ad siden, så fisken beskyttes mod rust fra skibets nagler. Fisken bæres ombord i  bærebøre af træ, der er lastet med 50 kg. fisk og bæres af to mand. I lastrummet lægges fiskene omhyggeligt i vandrette rækker, så hver klipfisk dækker 4/5 af den foregående. Det sikrer at lasten ligger sikkert på rejsen og er i fin stand når den kommer frem.

Hvad heder skibsdelene?

Gå på opdagelse

Ofte stillede spørgsmål

Marius Eriksens datter Laura skrev i sin dagbog om den aften, hvor hendes far udbrød: ”Mit skib skal hedde Fulton”. Han havde læst om den amerikanske ingeniør og kunstner Robert Fulton. Robert Fulton indledte i 1807 dampskibsepoken i Amerika med skibet “Clermont”. I dag virker det mærkeligt at vælge sådan et navn til sejlskib uden motor. Valget afspejler dog den ånd, der herskede i Marstal i starten af 1900 tallet. Andre skibe fik f.eks. navne som “Energi”, “Aktiv” og “Bien”.

Nationalmuseet har valgt at skibet skal høre hjemme i Marstal, hvor det er bygget. Fulton er et af mange små sejlskibe fra Marstal, der omkring år 1900 krydsede Nordatlanten for sejl året rundt. Fulton er også et ud af mange små skibe, der har sejlet med korn, cement eller tømmer på Nord- og Østersøen.

Skibstømmer holder i ca. 40-80 år, så der er ikke noget af det oprindelige tømmer tilbage i skibets skrog. På et sejlskib som Fulton skiftes træet løbende, for at sikre at skibet altid er i god stand. Dog har vi enkelte steder på banjen bevaret rester af det oprindelige træ for et syns skyld.

Rattet vender selvfølgeligt rigtigt. Der er plads til at man kan stå bagved og kigge fremad, når man sejler. En god og sikker plads, også når man sejlede på Atlanterhavets bølger året rundt i al slags vejr.

Nationalmuseets skibsingeniør, Ole Crumlin-Pedersen om valget af Fulton som museumsskib:

”Vi kunne på en gang klart fornemme skonnerten i dets mangfoldighed af væsener: Som en kompliceret og elegant trækonstruktion, som transportmiddel, som arbejdsplads, som økonomisk investeringsobjekt og først og fremmest som et minisamfund, hvor unge og ældre i fællesskab arbejder på det ene mål: At få skibet til at sejle bedst muligt”

Bloggen

Se alle blog indlæg