En stille nat for anker

En pause fra verden en kølig aften syd for Fænø Kalv. Solen går ned bag Skærbækværket og resten af verden forsvinder ud af bevidstheden.

Alle blog indlæg

Scroll ned

For anker

“Lad falde”

Efter en dag for sejl i frisk vind fra Assens lægger vinden sig hen under aften. Luften er klar og der er gode betingelser for en stille nat for anker.

En Esbjerg Matros sidder klar ved ankeret under kranbjælken på skibets yderside med en mukkert i hånden. Vi sejler stadig for sejl. Skipper styrer op i vinden. Farten sagtnes og skibet glider stille gennem vandet. Vi nærmer os den udvalgte plet for natten og ordene: ”Klar ved anker” gjalder ud over skibet og bliver efterfulgt af: ”Lad falde”.

”Lad falde” er Esbjerg Matrosens tegn til at slå splitten ud. Den øredøvende lyd af ankerkæden, der løber ud, bryder aftenens stilhed, inden der pludseligt bliver helt stille i det øjeblik, hvor ankret når bunden og kæden er løbet ud.

En særlig oplevelse

Roen sænker sig

Ankerkuglen sættes, så andre skibe tydeligt kan se, at vi ligger for anker. I fællesskab bjærger lejrskoleeleverne storsejlet og forsejlene. Sejlene pakkes behørigt, mens roen sænker sig over skibet. Mesanen får lov til at blive oppe, da det er med til at holde skibet oppe i den næsten ikke eksisterende vind.

De fleste lejrskoleelever samler sig omkring lugen, hvor nogen finder et spil Uno frem. En har taget en guitar med, som hurtigt skaber en hyggelig stemning. Enkelte trækker sig lidt væk – står ved lønningen og falder i staver, mens de gyldne farver fra solnedgangen spejler sig i vandet. Naturen er helt tæt på.

Stemmerne er lave. Lydene bæres over vandet og forsvinder. Verden omkring føles langt væk og uvæsentlig. Det er livet på skibet og menneskene ombord, der betyder noget. Lige nu. Lige her. Det er mindfulness på et højere plan.

Køjetid

Mørket sænker sig og hængekøjerne kalder. Dagens oplevelser fordøjes inden søvnen sætter ind. Nattevagten pakker sig ind i et tæppe og får en oplevelse, af de helt særlige, på denne stille, kølige nat, hvor bølgerne klukker mod skibssiden og universet føles tættere på end nogensinde med de lysende, klare stjerner i mørket. Den smukkeste stilhed, der indimellem kortvarigt bliver afbrudt af en metallisk lyd fra ankerkæden.

Solopgang

Skibet vågner og den magiske stilhed brydes. Havregrøden spises. Ankeret pumpes op ved at alle på skift tager en tørn ved ankerspillet – to på hver side. Kroppen vågner. Sejlene sættes. Nu kalder verden igen.

"Når ankeret er faldet, så giver det ro i hele skibet og efter et stykke tid, så blomstrer nye aktiviteter frem."

Minisamfund ombord

Fællesskab

På Fulton har vi fokus på fællesskabet og livet i det minisamfund, der opstår inden for lønningen. Der er mange opgaver, der skal løses ombord og alle er nødt til at bidrage, for at det kan lykkes.

En nat for anker er ikke kun en oplevelse af de helt særlige, men er også med til at styrke fællesskabet. Alle er samlet på skibet og bidrager til, at det bliver en god dag uden forstyrrelser fra omverdenen.

Stok anker

Fultons anker er et sort, traditionelt stok anker af jern på ca. 350 kg. af samme slags, som de store, nostalgiske ankre, man ofte ser pryde havnene.

Ankeret er fra ca. 1919 og har været ombord på Fulton siden Fulton Klubben hjalp med klargøringen af Fulton i Aalborg i 1970.

Ankerkæden har store, rustne led på størrelse med en lille hånd. Ankerkædens vægt hjælper ankeret med at holde skibet sikkert på plads hele natten.

Hvad heder skibsdelene?

Gå på opdagelse

Se flere blog indlæg fra Fulton.