Tremastet, jagtbygget, slettopskonnert

Kend forskel på sejlskibene

Skibstyper

I tiden før radarer, VHF’er og AIS-systemer var det ikke helt så simpelt at identificere de skibe, der dukkede op i horisonten. I krigstider var det af sikkerhedsmæssige årsager en stor nødvendighed at vide hvilket skib, der nærmede sig. Mens det i fredstid måske var mindre nødvendigt, men det gav dog noget at snakke om på de lange vagter ombord, hvor mange dage lignede hinanden.

Fjernkending

Ved fjernkending forsøger man at fastslå, hvilket skib der er dukket op, selv om skibet er langt væk.

Rigning

Skibets rig er en samlet betegnelse for master, sejl og tilhørende tovværk.

Når et sejlskib kommer inden for synsvide, er det første man kan identificere antallet af master og masternes størrelse i forhold til hinanden samt sejlenes art, antal og placering på skibet. Derfor er disse elementer centrale for en skibstypes karakteristika.

Skroget

Når et skib kommer tættere på, så kan også skibets skrogform ses. Skrogformen spiller derfor også en vigtig rolle for skibstypen.

Kig på sejlene

Traditionelle sejltyper

De fleste danske, traditionelle sejlskibe af træ har enten råsejl eller gaffelsejl eller en kombination af de to. Dertil kommer en række stagsejl. Når man skal kende forskel på skibene, er det vigtigt at kigge på, hvilke sejl skibet har.

Råsejl

Først og fremmest kender vi råsejlene fra vikingeskibene, som havde et stort, næsten kvadratisk råsejl, der blev sat under råen. En rå er en vandret rundholdt, som sidder fast på masten på tværs af skibet. Når sejlet sættes, så er sejlarealet lige stort på begge sider af masten.

Efterhånden som skibene voksede i størrelse, blev råsejlene delt, så der sad flere råsejl over hinanden på samme mast. Sejlene måtte ikke blive større end at besætningen stadig kunne håndtere dem.

Fuldriggere, som Skoleskibet Danmark og Georg Stage har flere råsejl, der sidder over hinanden på hver mast og råsejl på alle master.

Fulton har et enkelt råsejl – Bredfokken, et stort næsten kvadratisk sejl, der sættes foran forreste mast.

Bomsejl

Et sejl, der sidder fast på masten forrest og bommen nederst. Der findes flere forskellige typer af bomsejl. På de traditionelle skibe er det mest almindelige bomsejl et gaffelsejl.

Gaffelsejlet sidder som alle bomsejl fast på masten forrest og bommen nederste. Derudover sidder sejlet også fast på gaflen øverst. Det betyder at man kan have et stort firkantet sejl mod et mindre trekantet sejl, hvis gaflen ikke var der.

Fulton er gaffelrigget på alle master.

Både og

Der er mange forskellige kombinationer af råsejl og bomsejl. Brikantine, bark og bramsejlsskonnert er alle eksempler på skibe, der har en blanding af de to sejltyper.

Stagsejl

Stort set alle traditionelle skibe har også stagsejl. De varierer i antal, størrelse og placering. Et stagsejl sidder ikke fast på en mast, bom eller rå, men derimod en vire, også kaldet et stag. Sejlene er oftest trekantede.

Forsejl er stagsejl. Skibe, som har flere master, kan der også have stagsejl mellem skibets master.

Fulton har 4 stagsejl, som alle er forsejl.

Skonnerttype

Topsejl

Hvilken type skonnert der er tale om, fastslås ved at kigge på skibets topsejl. Her er det igen et spørgsmål om sejlene er råsejl eller ej.

Topsejlsskonnert

En topsejlsskonnert er kendetegnet ved at der er et eller to topsejl, som begge er råsejl, øverst på den forreste mast. Lilla Dan er et eksempel på en tomastet topsejlsskonnert.

Bramsejlsskonnert

En bramsejlsskonnert har til gengæld tre topsejl, som også er råsejl, øverst på den forreste mast. Maja er et eksempel på en tremastet bramsejlsskonnert.

Slettopskonnert

På en slettopskonnert er topsejl ikke råsejl, men næsten trekantede, løse topsejl, som sættes over gaffelsejlet.

Det betyder, at en slettopskonnert ikke på samme måde som skonnerter med råsejls topsejl kan udnytte vinden i toppen af masten. Til gengæld har slettopskonnerten den fordel, at alle sejl kan sættes og bjærges fra dækket. Hvorimod råsejl ofte kræver at besætningen skal i riggen i forbindelse med at sejlene skal sættes og bjærges.

Fulton er en slettopskonnert. Da Fulton sejlede på Nordatlanten i alt slags vejr i starten af det 19. århundrede, var det vigtigt at sejlene kunne håndteres af de få ombordværende besætningsmedlemmer fra dækket, – særligt i dårligt vejr.

Skibets facon

Skroget

Faconen på skibets skrog er også væsentlig, når skibstypen skal defineres. På traditionelle sejlskibe i vores område er de gængse typer: klipper, kutter og jagt.

Skroget på et klipperbygget skib har, modsat jagten, en stævn med en mere spids runding. Det kutterbyggede skrog er kendetegnet ved at stævnen er nærmest lige (lodret).

Jagtbygget

Fulton har jagtens karakteristiske, hjerteformede agterspejl samt det blødt rundede og fyldige forskib, som også kendetegner en jagt.

Jagtens skrogform er en dansk opfindelse. Traditionen opstod i Marstal, hvor man byggede skibe med jagtens form tilbage i 1600-tallet. På det tidspunkt var skibene mindre og havde en enkelt mast, skibstypen var en jagt. Efterhånden som behovet for plads til fragt blev større, så blev skibene det også, dog blev skibene stadig beskrevet, som jagtbyggede, selv om de fik flere master.

Skibstyper

Ud over alt det ovenstående, så er der også mange andre faktorer, der kan spille ind, når skibstyper defineres. Det kan f.eks. være geografiske elementer, hvilken byggeteknik, der er anvendt, er skibet f.eks. klinkbygget?

Oversigt over sejlskibe

Sejlskibenes historieske udvikling

Mere om skonnerten Fulton

Historie

Marstals skibe

Marstals redere og skippere var konservative – ikke blot i politisk henseende, men også i valget af skibstyper. Der er næppe mange steder, hvor man kan følge en skibstypes udvikling fra “pæreskude” til dybhavssejler så tydeligt, som det er muligt i Marstal.

Efter i 1600-, 1700- og første halvdel af 1800-tallet at have vænnet sig til den enmastede jagttype med dens blødt rundede, fyldige forskib og hjerteformede agterspejl, holdt man fast ved denne skrogform, efterhånden som skibsstørrelserne voksede, og der blev to eller tre master i skibene. Og det var ikke underligt at det måtte gå således, for i utallige tilfælde var det selve jagtskroget, man byggede videre på.

Vokseværk

Jagten blev trukket på land og fik i første omgang dækket løftet. Senere blev den skilt ad i to dele og forlænget ca. 3 alen agterude. Endelig kom den på land igen, den blev forlænget midtskibs og forsynet med en ekstra mast, så den gamle jagt var blevet til en galease med betydeligt større lasteevne end oprindeligt.

Først efter krigen i 1864 kom man i Marstal ind på at bygge skibe, der straks fra starten var to- eller tremastede, og så valgte man næsten altid jagtskrogets linjer omsat i større skala og forsynet med to eller tre skonnertriggede master, der hver var opbygget af to dele og forsynet med gaffelsejl, den forreste eventuelt fuldrigget, dvs. at masten førte et fuldt sæt råsejl på en tredelt mast.

Det var skibe med jagtbyggede skrog og med rig typer som to- og tre-mastskonnerter, skonnertbrig mv. der tegnede marstallernes særegne profil på havet og i havn fra 1860’erne til efter første verdenskrig.

Nationalmuseets skibsingeniør Ole Crumlin Pedersen: “Skonnerten Fulton af Marstal”

Se flere blog indlæg fra Fulton.