Til lejrskoleelever

Sejl med Fulton

På Fulton bliver lejrskoleelever en del af fællesskabet ombord, hvor vi hjælper hinanden med at få skibet til at sejle og hverdagen til at fungere. Vi glæder os til at møde dig.

Scroll ned

Praktisk til lejrskoleelever

Husk at pakke

Varmt og praktisk tøj. Det er ofte koldere til søs end i land. Vi anbefaler, at du pakker i en blød sportstaske, da pladsen ombord er trang. Du kan finde en udførlig pakkeliste her.

Kost ombord

Der serveres skibskost ombord. Skibskost er helt almindelig, nærende kost med langsomme kulhydrater. Hvert år går der ca. 15.000 portioner mad ud af kabyssen.

Søde sager

Hurtig energi er ikke meget værd, når der sejles til søs og noget vi ønsker at begrænse. Derfor frabeder vi os, at I har slik, kage, energidrik og sodavand med.

Lommepenge

50 kr. i lommepenge er rigeligt til hele turen.

Der er ikke noget, man kan bruge penge på ombord på skibet.

Overnatning

Alle overnatter i hængekøjer på banjen, som er skibets gamle lastrum. Der er uldtæpper til alle, men man skal selv medbringe dynebetræk og lagen.

Særlige behov

Hvis du har særlige behov i forhold til kost eller andet, så giv besked til den voksne, der har arrangeret den sejltur, du skal med på. Så vi besked om det.

Sikkerhed

Fulton er godkendt af Søfartsstyrelsen til sejlads med passagerer og har alle nødvendige redningsmidler samt uddannet besætning ombord.

Forsikring

Der kan ikke tegnes ulykkesforsikring hos os, ligesom deltagernes personlige effekter ikke er dækket af vores forsikring. Der henvises til egne forsikringer.

Kontakt til skibet

Pårørende, der har brug for at kontakte skibet, bør kontakte den voksne, som er med på togtet. Ofte har vi travlt med at være tilstede i det, der sker ombord og er derfor ikke tilgængelige på telefonen.

Følg Fulton på Instagram

Se alle nyheder på Instagram