Scroll ned
Praktisk til lejrskoleelever
Husk at pakke
Varmt og praktisk tøj. Det er ofte koldere til søs end i land. Vi anbefaler, at du pakker i en blød sportstaske, da pladsen ombord er trang. Du kan finde en udførlig pakkeliste her.
Kost ombord
Der serveres skibskost ombord. Skibskost er helt almindelig, nærende kost med langsomme kulhydrater. Hvert år går der ca. 15.000 portioner mad ud af kabyssen.
Søde sager
Hurtig energi er ikke meget værd, når der sejles til søs og noget vi ønsker at begrænse. Derfor frabeder vi os, at I har slik, kage, energidrik og sodavand med.
Lommepenge
50 kr. i lommepenge er rigeligt til hele turen.
Der er ikke noget, man kan bruge penge på ombord på skibet.
Overnatning
Alle overnatter i hængekøjer på banjen, som er skibets gamle lastrum. Der er uldtæpper til alle, men man skal selv medbringe dynebetræk og lagen.
Særlige behov
Hvis du har særlige behov i forhold til kost eller andet, så giv besked til den voksne, der har arrangeret den sejltur, du skal med på. Så vi besked om det.
Sikkerhed
Fulton er godkendt af Søfartsstyrelsen til sejlads med passagerer og har alle nødvendige redningsmidler samt uddannet besætning ombord.
Forsikring
Der kan ikke tegnes ulykkesforsikring hos os, ligesom deltagernes personlige effekter ikke er dækket af vores forsikring. Der henvises til egne forsikringer.
Kontakt til skibet
Pårørende, der har brug for at kontakte skibet, bør kontakte den voksne, som er med på togtet. Ofte har vi travlt med at være tilstede i det, der sker ombord og er derfor ikke tilgængelige på telefonen.