Scroll ned
Gavebidrag
Støt Fulton
Fulton er afhængig af donationer. Gavebidrag gives ved at indbetale det ønskede beløb til Fulton Fondens konto: 6857-0001153748 eller MobilePay: 697070.
Fulton Fonden er godkendt efter ligningslovens §8A. Det betyder, at donationer, der gives direkte til Fulton Fonden kan fratrækkes som ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst. Hvis du oplyser CPR-nr. eller CVR-nr. på overførslen eller nederst her på siden, så får du automatisk fradrag for din donation.
For at Fulton Fonden kan opretholde godkendelsen, er det nødvendigt at Fulton Fonden hvert år modtager mindst 100 gavebidrag på mindst 200 kr. pr. giver.
Tak for støtten!
Det støtter du
Når du giver et gavebidrag til Fulton Fonden, så er du med til at bakke op om unges muligheder for at komme ud og sejle med Fulton, ligesom du også støtter bevaringen af den tremastede skonnert Fulton af Marstal og den store opgave, det er at vedligeholde et træskib fra 1915.
Mange bakker op
Støtte gennem mange år
Historisk set har Fulton lige siden 1970 modtaget donationer og støtte fra private og virksomheder. Virkeligt mange mennesker har gennem årene gjort en ihærdig indsats for at sikre, at skibet kunne sejle videre. Der har løbende været rigtigt mange kreative bud på, hvordan der kunne samles penge ind til skibet.
I 1971 blev støtteforeningen Fultons Venner skabt, som stadig lever i bedste velgående og arbejder ihærdigt for at støtte op om Fultons arbejde.
Gennem årene er der også solgt forskellige genstande, hvor overskuddet er gået til Fulton. Blandt andet fik Fulton i 80’erne sin helt egen Fulton mønt, designet af Piet Hein. Mønten blev solgt for at samle penge ind til skibet. Denne tradition eksisterer stadigt. I dag kan du f.eks. købe en ny gaderobe i Fultons Venners webshop eller Fulton rom og gin hos ROMeriet