Sommertogt 2026

Sommertogt på Fulton

En helt særlig sommerferieoplevelse for unge.

Scroll ned

Vil du opleve noget nyt?

Sommertogt

  • Har du ingen planer i sommerferien?
  • Er du mellem 14 og 25 år og bor i Esbjerg Kommune?
  • Har du lyst til en særlig oplevelse sammen med andre unge?

Så har kan du komme med på sommertogt på den tremastede skonnert Fulton

Hvor skal vi hen?

Sejlturen

  • Start: Mandag d. 13. juli 2026 i Kolding
  • Slut: Fredag d. 17. juli 2026 i Svendborg

Vi mødes på Esbjerg Banegård og rejser sammen ud til skibet, ligesom vi også sørger for rejsen tilbage til Esbjerg.

Erfaring er ikke nødvendig

Du behøver ikke at vide noget om at sejle eller have prøvet det før. Det vigtige er, at du har lyst til at være med og har mod på at løse opgaver på skibet i fællesskab med andre.

Du kommer til at prøve ting som:

  • Sætte sejl
  • Lave mad
  • Knob og stik
  • Hænge hængekøjer op

Og meget andet, som gør at alle har det godt ombord og skibet sejler. Besætningen ombord vil altid gerne vise og forklare, hvordan en opgave skal løses.

Der bliver også tid til at komme i land og opleve de havnebyer vi besøger.

Hvad skal jeg have med?

Pakkeliste

Du først og fremmest sørge for at have varmt og praktisk tøj med på turen. Det er ofte koldere på vandet end på land. Vi har lavet en pakkeliste, hvor du kan se, hvad du skal huske.

Forholdene ombord

Alle overnatter i hængekøjer på banjen, som er skibets gamle lastrum. Du får hjælp til at lære at hænge den op.

Der er helt almindelige toiletter på skibet, men ikke bad. Der bliver dog mulighed for at benytte bad på havnen undervejs.

"Et sommertogt på Fulton er en oplevelse for livet"

Er du i tvivl?

Besøg på Fulton

Mandag d. 11. maj laver vi en tur til Middelfart, hvor vi besøger Fulton, får en rundvisning og en snak med dem der er ombord. Det kan give dig en ide om, om det er noget for dig at komme med på sommerferietur.

Vi mødes ved Esbjerg Banegård kl. 9 og kører sammen til Middelfart. Vi er tilbage i Esbjerg igen ved Middagstid.

Du skal huske at melde dig til denne besøgstur, hvis du vil med, så vi ved, hvor mange der kommer.

Tilmelding og spørgsmål til Luise på 21 99 02 40 eller luise@fulton.dk

Vil du med?

Tilmelding til turen

Du tilmelder dig turen ved at kontakte Luise tlf. 21 99 02 40 eller luise@fulton.dk

Ved tilmelding skal vi bruge:

  • Dit navn, telefonnummer og mail adresse
  • Navn og telefonnummer på nærmeste pårørende
  • Din alder
  • Eventuelle særlige behov i forhold til kost eller andet

Der er et begrænset antal pladser på turen, som besættes efter først-til-mølle princippet. Vil du være sikker på en plads, så er det en god ide at melde dig til i god tid.

Turen er gratis at deltage på, da den er støttet af Lauritzen Fonden. Vi sørger også for transport til og fra skibet fra Esbjerg.

Tilmelding og spørgsmål

Luise Lested Skowronek

Telegrafist og ungekoordinator

Pakkeliste