Scroll ned
Organisation
Fulton Fonden
I Fonden gør vi vores bedste for at fremtidige generationer også får glæde og gavn af skonnerten Fulton af Marstal. Vi arbejder for at opfylde formålene i vores vedtægter, der beskriver at vi skal:
- Sejle med unge, med særligt fokus på kulturelt og socialpædagogisk ungdomsarbejde
- Varetage og sikre driften af skonnerten Fulton af Marstal, i samarbejde med Nationalmuseet
- Udbrede kendskabet til den maritime kulturarv og fremme forståelsen for søfartens vilkår før og nu
Den selvejende institution Fulton Fonden blev stiftet i 2013 med egen bestyrelse. Nationalmuseet og støtteforeningen Fultons Venner har begge en plads i bestyrelsen. Direktør og chefskipper Jakob Jensen tager sig af den daglige drift.
Bestyrelse
Fhv. økonomi- og erhvervs- minister Bendt Bendtsen
Bestyrelsesformand
Områdeleder DanPilot Tom Christian Paulsen
Næstformand og maritim søkyndig
Folketingets formand og fhv. forsvarsminister Søren Gade
Bestyrelsesmedlem
Direktør Preben Andersen
Bestyrelsesmedlem og Fultons Venners repræsentant
Jurist Anders Clausen
Bestyrelsesmedlem
Restaureringsarkitekt Morten Kvist Jensen
Bestyrelsesmedlem og Nationalmuseets repræsentant
Støt Fulton
Fultons drift
Nationalmuseet ejer skonnerten Fulton, men det er Fulton Fonden der afholder alle omkostninger i forbindelse med skibets drift og vedligehold. Skibets vedligehold er en bekostelig affære og kan ikke alene dækkes af skibets driftsindtægter.
Vi er derfor økonomisk afhængig af donationer. Hvert år vælger både private, virksomheder og fonde at støtte Fulton, ligesom støtteforeningen Fultons Venner hele tiden arbejder på fundraising til Fulton.
Fulton Fonden er godkendt efter ligningslovens §8A. Det betyder, at donationer, der gives direkte til fonden kan fratrækkes som ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst. Fonden skal hvert år modtager mindst 100 gavebidrag på mindst 200 kr. pr. giver. for at beholde godkendelsen. Fulton Fonden har indsamlingsgodkendelse fra Indsamlingsnævnet. Eventuelle klager kan indsendes til Isobros Branchenævn
Vi er meget taknemlige for ALLE donationer
”En stor tak til jer, der gjorde og stadig gør det muligt at sikre det nationale klenodie Fulton af Marstal”
Økonomi
Økonomien i Fonden er en sammensat størrelse, hvor mange bidrager. Det er nødvendigt, for at skibet kan sejle og det gør det muligt at holde skonnerten Fulton i rigtig god stand, så skibet også bliver til glæde og gavn for kommende generationer.