Scroll ned
Danish Sail Training Association
Ungdomstogter
Hvert år har vi sejladser i samarbejde med DSTA (Danish Sail Training Association), hvor DSTA-medlemmer kan booke sig ind på ungdomssejladser.
Young Sailor
Sammen med de tre skibe Marilyn Anne fra Struer, Hjalm fra Holbæk og Agape fra Mariager deltager vi i ungdomsskibstræffet Young Sailor i Kr. Himmelfartsferien. Her mødes skibene til 2 døgn med masser af praktisk sømandskab, fællesskab, hygge og søsikkerhed ved Fregatten Jylland i Ebeltoft.
Medlemmer af DSTA kan booke en plads på Fulton. Der påmønstres onsdag, hvorefter vi sammen sejler til Ebeltoft og deltager i Young Sailor. Træffet afsluttes med en fælles sejlads på Ebeltoft Vig, som slutter med at vi vinker farvel til de andre skibe og sejler vores egen vej. Der afmønstres søndag formiddag.
Medlemssejladser
Venneture
Vores trofaste støtteforening Fultons Venner arrangerer hvert år en række sejladser , hvor medlemmerne kan komme med ud at sejle og blive en del af skibets hverdag for en stund.
Der er både sejladser på flere dage, hvor man deltager i alt det praktiske ombord og overnatter i hængekøjer på banjen, men også dagsture, hvor man selv tager madkurven med.
Alle, der har lyst til at støtte op om Fulton, kan blive medlem af Fultons Venner.
"Det er unikt at mødes med så mange forskelligheder i forhold til køn, alder, baggrund og sejlererfaring. Fælles for alle er, at vi nyder at være i hinandens selskab….år efter år"
Køb billet til en tur
Dagsture
Når det passer ind i togtplanen laver vi dagsture fra forskellige havne rundt i landet. Her kan alle, der har lyst, købe en billet.
Medlemmer af Fultons Venner har flere muligheder for at sejle med og kan også ofte opnå rabat på dagsture.
Skræddersyede sejladser
Unik ramme
Hvert år gennemfører vi også sejladser og maritime arrangementer, som tilpasses den enkelte situation. Det kan være:
- Filmoptagelser
- Kulturelle events
- Dagsture for særlige grupper
- Skibet som scene
- Foredrag
- Togter for børn/unge i sårbare positioner
Har du en ide til en særlig aktivitet på skibet, er du meget velkommen til at kontakte os. Hvis vi ikke kan hjælpe med opgaven, kender vi måske nogen, der kan.