Scroll ned
Kend forskel på sejlskibene
Skibstyper
I tiden før radarer, VHF’er og AIS-systemer var det ikke helt så simpelt at identificere de skibe, der dukkede op i horisonten. I krigstider var det af sikkerhedsmæssige årsager en stor nødvendighed at vide hvilket skib, der nærmede sig. Mens det i fredstid måske var mindre nødvendigt, men det gav dog noget at snakke om på de lange vagter ombord, hvor mange dage lignede hinanden.
Fjernkending
Ved fjernkending forsøger man at fastslå, hvilket skib der er dukket op, selv om skibet er langt væk.
Rigning
Skibets rig er en samlet betegnelse for master, sejl og tilhørende tovværk.
Når et sejlskib kommer inden for synsvide, er det første man kan identificere antallet af master og masternes størrelse i forhold til hinanden samt sejlenes art, antal og placering på skibet. Derfor er disse elementer centrale for en skibstypes karakteristika.
Skroget
Når et skib kommer tættere på, så kan også skibets skrogform ses. Skrogformen spiller derfor også en vigtig rolle for skibstypen.
Kig på sejlene
Traditionelle sejltyper
De fleste danske, traditionelle sejlskibe af træ har enten råsejl eller gaffelsejl eller en kombination af de to. Dertil kommer en række stagsejl. Når man skal kende forskel på skibene, er det vigtigt at kigge på, hvilke sejl skibet har.
Råsejl
Først og fremmest kender vi råsejlene fra vikingeskibene, som havde et stort, næsten kvadratisk råsejl, der blev sat under råen. En rå er en vandret rundholdt, som sidder fast på masten på tværs af skibet. Når sejlet sættes, så er sejlarealet lige stort på begge sider af masten.
Efterhånden som skibene voksede i størrelse, blev råsejlene delt, så der sad flere råsejl over hinanden på samme mast. Sejlene måtte ikke blive større end at besætningen stadig kunne håndtere dem.
Fuldriggere, som Skoleskibet Danmark og Georg Stage har flere råsejl, der sidder over hinanden på hver mast og råsejl på alle master.
Fulton har et enkelt råsejl – Bredfokken, et stort næsten kvadratisk sejl, der sættes foran forreste mast.
Bomsejl
Et sejl, der sidder fast på masten forrest og bommen nederst. Der findes flere forskellige typer af bomsejl. På de traditionelle skibe er det mest almindelige bomsejl et gaffelsejl.
Gaffelsejlet sidder som alle bomsejl fast på masten forrest og bommen nederste. Derudover sidder sejlet også fast på gaflen øverst. Det betyder at man kan have et stort firkantet sejl mod et mindre trekantet sejl, hvis gaflen ikke var der.
Fulton er gaffelrigget på alle master.
Både og
Der er mange forskellige kombinationer af råsejl og bomsejl. Brikantine, bark og bramsejlsskonnert er alle eksempler på skibe, der har en blanding af de to sejltyper.
Stagsejl
Stort set alle traditionelle skibe har også stagsejl. De varierer i antal, størrelse og placering. Et stagsejl sidder ikke fast på en mast, bom eller rå, men derimod en vire, også kaldet et stag. Sejlene er oftest trekantede.
Forsejl er stagsejl. Skibe, som har flere master, kan der også have stagsejl mellem skibets master.
Fulton har 4 stagsejl, som alle er forsejl.
Sejltyper
Råsejl
Firkantet sejl under rå
Gaffelsejl
Bomsejl under gaffel
Stagsejl
Typisk forsejl
Masternes betydning
Gaffelrig
Når et sejlskib har gaffelsejl på alle master (som Fulton), så er det næste man kigger antallet af master og højden på masterne i forhold til hinanden.
En mast
Når et skib har en mast med gaffesejl, så er det oftest en jagt. Afhængigt af skrogformen og hvordan topsejlet ser ud, så kan der dog også være tale om en slup eller en kutter.
To master
Hvis skibet har to master, så kigger man på højden af masterne. Når forreste mast er højest, så er det en galease. En galease har oftest pælemaster, – altså master i et stykke.
Når bagerste mast er højest eller de to master er lige høje, så er det en skonnert. Skonnerten har oftest master, der er delt i to, – altså en mast med en topstang øverst.
Tre eller flere master
Når skibet har mere end to master og der er gaffelsejl på alle master, så er det en skonnert.
Også her er masterne oftest todelte, hvor det øverste er en topstang, som det er tilfældet på Fulton.
Skonnerttype
Topsejl
Hvilken type skonnert der er tale om, fastslås ved at kigge på skibets topsejl. Her er det igen et spørgsmål om sejlene er råsejl eller ej.
Topsejlsskonnert
En topsejlsskonnert er kendetegnet ved at der er et eller to topsejl, som begge er råsejl, øverst på den forreste mast. Lilla Dan er et eksempel på en tomastet topsejlsskonnert.
Bramsejlsskonnert
En bramsejlsskonnert har til gengæld tre topsejl, som også er råsejl, øverst på den forreste mast. Maja er et eksempel på en tremastet bramsejlsskonnert.
Slettopskonnert
På en slettopskonnert er topsejl ikke råsejl, men næsten trekantede, løse topsejl, som sættes over gaffelsejlet.
Det betyder, at en slettopskonnert ikke på samme måde som skonnerter med råsejls topsejl kan udnytte vinden i toppen af masten. Til gengæld har slettopskonnerten den fordel, at alle sejl kan sættes og bjærges fra dækket. Hvorimod råsejl ofte kræver at besætningen skal i riggen i forbindelse med at sejlene skal sættes og bjærges.
Fulton er en slettopskonnert. Da Fulton sejlede på Nordatlanten i alt slags vejr i starten af det 19. århundrede, var det vigtigt at sejlene kunne håndteres af de få ombordværende besætningsmedlemmer fra dækket, – særligt i dårligt vejr.
Topsejlstyper
Bramsejlsskonnert
Tomastet
Slettopskonnert
Tremastet
"For de ældre sejlskibe var det sejlføringen og derefter skrogformen, der som hovedregel blev brugt til at beskrive skibet. Det var rigningen, der kunne ses på lang afstand (fjernkending), og antallet af master gjorde det let at skønne, om det var et stort eller lille skib, der dukkede op i horisonten"
Skibets facon
Skroget
Faconen på skibets skrog er også væsentlig, når skibstypen skal defineres. På traditionelle sejlskibe i vores område er de gængse typer: klipper, kutter og jagt.
Skroget på et klipperbygget skib har, modsat jagten, en stævn med en mere spids runding. Det kutterbyggede skrog er kendetegnet ved at stævnen er nærmest lige (lodret).
Jagtbygget
Fulton har jagtens karakteristiske, hjerteformede agterspejl samt det blødt rundede og fyldige forskib, som også kendetegner en jagt.
Jagtens skrogform er en dansk opfindelse. Traditionen opstod i Marstal, hvor man byggede skibe med jagtens form tilbage i 1600-tallet. På det tidspunkt var skibene mindre og havde en enkelt mast, skibstypen var en jagt. Efterhånden som behovet for plads til fragt blev større, så blev skibene det også, dog blev skibene stadig beskrevet, som jagtbyggede, selv om de fik flere master.
Skibstyper
Ud over alt det ovenstående, så er der også mange andre faktorer, der kan spille ind, når skibstyper defineres. Det kan f.eks. være geografiske elementer, hvilken byggeteknik, der er anvendt, er skibet f.eks. klinkbygget?
Oversigt over sejlskibe
Sejlskibenes historieske udvikling
Mere om skonnerten Fulton
Jagtens skrog
Agterspejl
Jagtskrog
Stævn
Jagtskrog
Historie
Marstals skibe
Marstals redere og skippere var konservative – ikke blot i politisk henseende, men også i valget af skibstyper. Der er næppe mange steder, hvor man kan følge en skibstypes udvikling fra “pæreskude” til dybhavssejler så tydeligt, som det er muligt i Marstal.
Efter i 1600-, 1700- og første halvdel af 1800-tallet at have vænnet sig til den enmastede jagttype med dens blødt rundede, fyldige forskib og hjerteformede agterspejl, holdt man fast ved denne skrogform, efterhånden som skibsstørrelserne voksede, og der blev to eller tre master i skibene. Og det var ikke underligt at det måtte gå således, for i utallige tilfælde var det selve jagtskroget, man byggede videre på.
Vokseværk
Jagten blev trukket på land og fik i første omgang dækket løftet. Senere blev den skilt ad i to dele og forlænget ca. 3 alen agterude. Endelig kom den på land igen, den blev forlænget midtskibs og forsynet med en ekstra mast, så den gamle jagt var blevet til en galease med betydeligt større lasteevne end oprindeligt.
Først efter krigen i 1864 kom man i Marstal ind på at bygge skibe, der straks fra starten var to- eller tremastede, og så valgte man næsten altid jagtskrogets linjer omsat i større skala og forsynet med to eller tre skonnertriggede master, der hver var opbygget af to dele og forsynet med gaffelsejl, den forreste eventuelt fuldrigget, dvs. at masten førte et fuldt sæt råsejl på en tredelt mast.
Det var skibe med jagtbyggede skrog og med rig typer som to- og tre-mastskonnerter, skonnertbrig mv. der tegnede marstallernes særegne profil på havet og i havn fra 1860’erne til efter første verdenskrig.
Nationalmuseets skibsingeniør Ole Crumlin Pedersen: “Skonnerten Fulton af Marstal”
Jagt
En mast
Galease
Tomastet