Scroll ned
Tidligere Esbjerg Matros fortæller
Skoletræt
Efter to år i gymnasiet blev Jacob smidt ud på grund af for højt fravær. Han lå hjemme på familiens sofa i fire måneder, indtil hans far kom og sagde: “Vi skal lige ud og cykle en tur!”.
– Jeg anede ikke, hvor min far ville hen, men han hev mig med ned i jobcenteret og videre til Uddannelseshuset, hvor jeg fik præsenteret forskellige muligheder. Herunder Fulton, og det ville jeg gerne, da jeg altid har haft lyst til at sejle, fortæller Jacob.
I alt otte måneder var han Esbjerg Matros på Fulton og opdagede, at et arbejdsliv kan være sjovt:
– Det føltes nærmest ikke som arbejde, selvom der var masser af pligter ombord. For vi havde det virkeligt godt med hinanden imens.
Klar til uddannelse
På Fulton var jeg voksen
Hans skoletræthed dampede af under opholdet på Fulton:
– Jeg havde det godt socialt med min klasse, da jeg gik i gymnasiet, men undervisningen sagde mig ikke ret meget. Der var et pres for, at jeg skulle i gymnasiet, men jeg begyndte at blive væk. Men at sejle interesserer mig, så da Fultons skipper fortalte, at jeg kunne læse til ubefaren skibsassistent her i Esbjerg, hvor jeg bor, så søgte jeg ind.
Jacob startede på uddannelsen umiddelbart efter opholdet på Fulton og oplever, at det er langt lettere at tage sig sammen til at studere nu.
– På Fulton har jeg lært mere disciplin og struktur. Ombord stod vi op på et bestemt tidspunkt, vi skulle rede køjen, rydde op, vaske op efter os selv, gøre rent. Alt det, der kan være svært at få gjort, hvis man ikke lige gider. Men på Fulton var der ingen kære mor. Ingen gør det for dig, og jeg blev behandlet som en voksen. Det var rigtigt godt for mig.
"På Fulton har jeg lært mere disciplin og struktur. Der er ingen, der gør tingene for dig. Jeg blev behandlet som en voksen. Det var rigtigt godt for mig"
Matros på Fulton
Hårde køjer
Det hårdeste ved opholdet å Fulton var at vænne sig til at sove i køjerne ombord. De var hårde, synes Jacob, som havde ondt i ryggen i starten, men det gik over.
Samtidig var der masser af fysisk hårdt arbejde ombord, eksempelvis at male skibet.
– Jeg kan love dig, at det blev varmt, da jeg og en anden matros stod på en tømmerflåde en rigtig varm sommerdag og skulle male skibet udvendigt med sort maling. Men det var jo ikke verdens undergang, og jeg lærte noget om at være tålmodig, siger han.
Jacob lærte også samarbejde i en helt anden grad, end han havde prøvet før, fortæller han.
– Jeg havde før arbejdet på Vestfrost, der laver køleskabe, og i Rema1000, hvor der også var samarbejde. Men ombord skal du jo også trives med dine kollegaer efter arbejde. I mine tidligere job kunne jeg tænke: “Det er godt, jeg skal hjem lige om lidt”, hvis en kollega irriterede mig. Det er ikke så nemt på Fulton, hvor vi er sammen i døgndrift og ugevis, griner han.
Relationer
Jeg er mere tilgivende
Han oplever, at han er blevet mere forstående over for andre:
– Fulton har gjort mig mere tilgivende. Frem for at tænke “han er en idiot”, har jeg fået et mere menneskeligt perspektiv. Nu tænker jeg mere: “Han må have haft en dårlig dag, og dårlige dage har vi jo alle sammen indimellem.”
Den største forståelse viser sig også i de private relationer, oplever han:
– Jeg bliver ikke helt så sur på min lillebror mere, hvis han fx tager min cola eller andet. Der skal mere til, før jeg bliver sur, og det har jeg også haft brug for på Fulton sammen med andre matroser, der har haft andre og større udfordringer end mine.
Fultonmottoet “Gode dage er noget, vi giver hinanden” er blevet en naturlig del af hverdagen, siger han:
– Det mærkede jeg på Fulton, og nu prøver jeg også at vise mere hensyn overfor andre her på land. Ligesom at cykle er det blevet indlært og ikke længere noget, jeg tænker over.
En tur på bovsprydet
Overvandt frygt
Det mest grænseoverskridende ved tiden på Fulton var, at besætningen til slut gerne ville have Jacob til at vove sig helt ud foran på skibet. På bovsprydet, hvor der ikke er dæk, men hav under fødderne.
– Puha, det var slemt. Jeg har det skidt uden fast grund under fødderne, så fy for….
Han blev af besætningen opfordret til at prøve det – for ikke at fortryde det sidenhen.
– Jeg kravlede derud og er i dag glad for, at jeg overvandt min frygt og gjorde det. Men det sker ikke igen, med mindre jeg får løn for det, siger han med et smil.
– Jeg kom heller ikke op i masten, for det er jeg decideret hunderæd for. Fulton tager hånd om det, når man er bange. Der er ingen, som griner ad én, men der bliver skubbet lidt til grænserne, og det er godt.
To gode råd fra Jacob
- Sørg for aktiviteter til unge efter skoletid, så de kommer ud og laver noget sammen med andre. Det er også vigtigt med tilbud i perioden mellem skole og arbejde. Alle skal i gang med noget.
- Gør mere reklame for, at man kan blive Esbjerg Matros. Jeg ville ønske, at jeg havde vidst det tidligere. Så havde jeg måske kunnet gennemføre gymnasiet.
Læs mere
Kurs mod fremtiden
Artiklen er fra magasinet Kurs mod fremtiden, som går i dybden med Fultons arbejde og Esbjerg Matrosordningen.