Scroll ned
Tidligere Esbjerg Matros fortæller
Skoletræt
Elias har svært ved at tie stille, hvis noget undrer ham eller forekommer uretfærdigt. Det skete tit i folkeskolen på Fanø, hvor han gang på gang kom på kant med sine lærere.
“Da de tilpas mange gange sagde, at jeg var flabet, begyndte jeg at tro på det og gav mig til at teste, hvor flabet jeg kunne være”, siger Elias. Konflikterne tog til og i 6. klasse bad hans forældre om et møde med skolen, som førte til at Elias blev bedt om at finde en anden skole. “Skolen gav op på mig, og det samme skete på den næste skole, hvor de første uger ellers var de bedste uger i mit skoleliv. Så kom Coronanedlukningen, og onlineundervisning var ikke lige for mig, da jeg var 13 år”.
Det næste halvandet år var han stort set ikke i skole. Cyklede mest rundt og stod på skateboard i skoletiden sammen med kammerater, der også var skoletrætte. “Vi kedede os, og nogle begyndte at ryge cigaretter og drikke. Derfra var der ikke langt til at ryge hash og gøre ting, der involverede politiet. Jeg deltog ikke aktivt, men var med”.
Matros på Fulton
Mit bedste valg
Da ungevejlederen i Esbjerg Kommune foreslog Elias et ophold på Fulton, var han ret skeptisk, husker han. “Jeg troede, at det var de mærkelige unge, som kom på Fulton, og jeg var dødtræt af at blive behandlet som anderledes. Desuden havde jeg hørt, at en tidligere Fultonskipper for mange år siden havde stukket lussinger ud”.
Elias’ mor fik ham til at sige ja tak. ” Det gjorde stort indtryk på mig, at min mor sagde til mig, at der skulle ske noget, og at hun troede på, at Fulton måske kunne hjælpe mig. Hun fik ret: At tage på Fulton er den bedste beslutning, jeg nogensinde har truffet”.
Elias var matros på Fulton i hovedparten af 8. klasse med skiftevis to uger hjemme med skolegang og to uger på Fulton. Det betød, at han kunne passe sin skolegang godt nok til at han året efter bestod folkeskolens afgangseksamen og kunne starte på en uddannelse.
“Jeg oplevede på Fulton, at jeg ikke er noget “lortebarn”. Jeg var et ligeværdigt besætningsmedlem og blev behandlet seriøst af de voksne ombord. Vi havde det sjovt sammen. Det gav mig tillid til, at jeg var noget værd. At mine evner rakte til at tage en uddannelse – og at jeg faktisk er ret god til et fag som matematik”.
"På Fulton bliver man accepteret fra starten. Man er kun uden for fællesskabet, hvis man selv aktivt vælger det fra"
Ombord på Fulton
Del af fællesskabet
Fra dag 1 som matros på Fulton oplevede Elias at blive en del af fællesskab med mandskab og de øvrige matroser. Helt uden at skulle gøre noget for at komme ind i varmen, forklarer han. Ombord var der ikke et stift hierarki. Skipper tager også opvasken, husker han.
“Men der er faste rammer, og der bliver forventet noget og det trivers jeg godt med – også i dag som skibsmontørlærling”.
Alle fortjener min chance
Efter Fulton tog Elias 9. klasse og folkeskolens afgangseksamen på en efterskole og elskede hvert minut. Han har mange nye venner fra efterskoletiden og ser ikke længere kammeraterne fra tiden før Fulton. Mange af dem kæmper med stofmisbrug og er i hyppig kontakt med politiet, fortæller han.
“Mine gamle kammerater fik ikke samme chance som mig og har måske ikke samme opbakning hjemmefra. Jeg ønsker for alle skoletrætte unge, at de får hjælp til at bestå folkeskolens afgangseksamen. Uden den kan man ikke engang få job ved kassen i et supermarked”.
Uddannelse
Halvvejs mod drømmejobbet
Tiden på Fulton gav Elias appetit på at uddanne sig til skibsmontør. Han havde rodet med knallerter, siden han var knægt, og var i praktik på en virksomhed på Esbjerg Havn, der sender skibsmontører ud at servicere motorer på skibe. Der fik han med hjælp fra Fulton en lærerplads, og han er nu halvvejs gennem skibsmontøruddannelsen, der tager fire år.
“At være skibsmontør er et spændende arbejdsliv med mange rejser. Og der er en måde, en maskine virker – ellers virker den ikke. Det passer godt til mig, og det er en fordel som skibsmontør, at jeg er lidt en nørd, der kan fokusere i timevis på at løse en teknisk udfordring”.
To gode råd fra Elias
- Sørg for at skolerne tager os, der ikke lige passer ind i skolesystemet, seriøst, så vi også får en uddannelse. Det er jo vores fremtid, det gælder.
- Hvis vi ødelægger det for de andre i klassen, så opgiv os ikke, men giv os en mulighed som fx Esbjerg Matros. Det er et virkeligt godt tilbud til unge, der er skoletrætte og mangler den selvtillid og struktur, det kræver at tage en uddannelse.
Læs mere
Kurs mod fremtiden
Artiklen er fra magasinet Kurs mod fremtiden, som går i dybden med Fultons arbejde og Esbjerg matrosordningen.