Scroll ned
Velkommen ombord
Fultons arbejde med unge
I magasinet Kurs mod fremtiden bliver du inviteret med ombord på den historiske tremastede skonnert, hvor du kan få indsigt i Fultons arbejde med unge på kanten af uddannelse og job fra flere vinkler.
Tidligere Esbjerg Matroser
Mød de unge
I magasinet møder du de fire tidligere Esbjerg Matroser: Jacob, Elias, Mia og Asger, som har haft modet til at stille sig op og dele en meget personlig del af deres livshistorie.
Som alle unge er disse også meget forskellige. De kommer fra meget forskellige ståsteder i livet og der er også stor forskel på de sårbarheder, de gik ombord på Fulton med. Det de har til fælles er, at et forløb som Esbjerg Matros blev et vendepunkt i deres liv.
Læs også de unges gode råd til dem, som har et ønske om at hjælpe andre unge i lignede situationer.
"Giv os mulighed for at vise, hvad vi kan, frem for hvad vi ikke kan. Vi vil alle sammen gerne, men behøver nogle rammer om det"
Skibet er ladet med håb
Mød skipper Jakob
Matrosordningen er et tilbud, hvor unge i sårbare positioner får opbygget selvværd gennem meningsfuldt samarbejde med fagligt dygtige voksne med god tid. Skipper Jakob inviterer dig med på banjen, hvor han forklarer, hvordan – og hvorfor det virker.
Meningsfulde opgaver, fællesskab, struktur på hverdagen, forventninger og tid til hinanden er nogle af de vigtige ingredienser.
Hos os får matroserne lov at opleve at høre til og at vi er lige. De udfører opgaver, som er vigtige for at skibet kan sejle, og for at alle har det godt ombord.
Ude eller hjemme
To skibe
Man kan blive Esbjerg Matros på to forskellige skibe – men med samme grundlæggende pædagogiske tilgang begge steder.
Skonnerten Fulton af Marstal
- 8 pladser ombord til Esbjerg Matroser
- Man er en del af arbejdsfællesskabet på skibet sammen med den faste besætning
- Sejler blandt andet med lejrskoleklasser rundt i hele landet
- Man bor og overnatter ombord på udmønstringerne
Kutteren Fulton Energi I i Esbjerg Havn
- 12 pladser ombord til Esbjerg Matroser
- Man arbejder med praktiske opgaver ombord sammen med den faste besætning
- Man bor og overnatter hjemme, men møder op på hverdage mellem kl. 8-15 efter aftale
Esbjerg Matrosordningen
Andre vinkler
Du kan også dykke ned i artikler med:
- Forskeren Frans Ørsted Andersen, som har fulgt unge i Esbjerg Matrosordningen gennem 5 år
- Kommunens repræsentanter, fra de medarbejdere vi arbejder tæt sammen med i hverdagen til borgmesteren
- Det maritime erhverv, fra en af Esbjergs store maritime arbejdsgivere til lederen af den nye uddannelse til ubefaren skibsassistent i Esbjerg
- Lauritzen Fonden, som har støttet Fulton de seneste 10 år
- Fulton Fondens bestyrelsesformand Bendt Bendtsen
"Fulton er ikke et behandlingstilbud, men et tilbud om at blive behandlet ordentligt og være en del af et fællesskab, der er både rart, sjovt, spændende og udfordrende"
Kurs mod fremtiden
Bag magasinet
Magasinet er udgivet af Fulton Fonden i 2026. Tekst og redigering har Ola Jørgensen og Marie Preisler fra Klartekst taget sig af. Magasinet Kurs mod fremtiden er udgivet med støtte fra Lauritzen Fonden