Scroll ned
På banjen
Morgenstemning
Klokken er lidt i 10 søndag morgen ombord på Fulton. Det er den eneste dag på ugen, hvor matroser og besætning sover længere end til kl. 7:30. Skipper Jakob står i kabyssen og steger bacon og skærer rugbrød. Det er også den eneste ugedag, hvor havregrød ikke spiller hovedrollen ved morgenmaden.
– Så er der brunch, brøler skipper Jakob på esbjergensisk
Han manøvrerer sin store krop og et glas nescafe på plads ved et af bordene på banjen, – det største rum på ombord og Fultons hjerte. Det er et kombineret spise- og opholdsrum under dæk i tilknytning til kabyssen, og det er også her, der spændes hængekøjer op, når der er overnattende gæster, fx skoleklasser på lejrskoleophold. Det er der tit. Fulton gennemfører cirka 25 lejrskole- og ungdomstogter om året, som en del af Fultons officielle mission. Og når der er skoleelever ombord, har Esbjerg Matroserne rollen som værter på lige fod med den faste besætning, – ved siden af deres mange øvrige opgaver med at sejle og vedligeholde det store træskib.
God start på dagen
Kærlige jokes
I dag er der ingen gæster. Ombord er de obligatoriske tre faste besætningsmedlemmer. Denne sørndag er det foruden skipper selv Rikke og Daniel. Alle besætningsmedlemmer bor og arbejder typisk ombord fire uger i streg. Derefter har de fire uger fri.
Denne søndag er der kun to Esbjerg Matroser på skibet. De kommer begge trissende ned til morgenmaden med morgenhår. Deres køjerum – forpeaken – ligger under dæk forrest i skibet med køjer til fire af de op til otte matroser, som kan være i forløb på Fulton ad gangen.
De øvrige matroser er hjemme, og en ny matros påmønstrer senere på dagen til en prøveuge. Prøveuge er et uomgængeligt første skridt til et forløb på Fulton, og ugen starter efter en fast rutine: Den nye matros får en rundvisning og går med kvartermesteren til forpeaken, får anvist og reder sin køje. Imens taler skipper med de unge matrosers forældre, som derefter tager afsted.
Ingen har faste pladser ved de lange borde og bænke på banjen, men skipper Jakob sidder ofte ved bordet tættest på kabyssen. Derfra har han et vågent blik for og lune kommentarer til det meste, der foregår. Begge matroser får et “godmorgen” og en kærlig joke. – Jeg taler og joker meget, og tonen ombord kan måske være lidt brovtende indimellem. Men den er altid respektfuld.
Forskellighed er en styrke
Besætningen er nøje sammensat, så matroserne møder voksne, der har forskellige kompetencer og personligheder. – Jeg bruger eksempelvis en del ironi og fortæller ofte matroserne åbenlyse løgnehistorier for at få dem til at tænke “gad vide, om det her er rigtigt?”, for det vil de også møde ude på en arbejdsplads bagefter. Men der er også voksne ombord, som er mere stille og rolige, siger Jakob Jensen og slår en høj latter op.
Esbjerg Matroser og besætning
Alle på lige fod
Jakob Jensen bliver indimellem kaldt “skipper”, men det bryder han sig egentlig ikke om. – Jeg vil helst kaldes Jakob, for selvom jeg og skibets anden skipper har det sidste ord, når skibet sejler, så deles alle ombord om opgaverne. Det er en vigtig del af Fultons ånd, og som skipper deltager jeg også i opvasken, laver mad og rengør toiletterne, når det er min tur.
Alle matroser på Fulton skal deltage i alle måltider og i opvasken, som foregår oppe å dækket, når der er mange mennesker ombord. Det er også en fast daglig pligt for matrosen at rede sin køje og være med til at gøre rent. Efter søndagsbrunchen og opvasken forsvinder de to matroser derfor sammen med Daniel og Rikke op på dækket, som bliver spulet grundigt.
Jakob og Fulton
Imens fortæller Jakob om sin eget vej til Fulton: Han er Esbjergdreng, uddannet skibsmontør og fisker, kender næste alt og alle i Esbjerg og især på byens havn, hvor Fulton tit er på besøg, når skonnerten ikke er på togt.
Jakob har været ansat på Fulton siden 1994. Han blev skipper syv år senere og har været chef for Fulton Fonden siden 2013. I 2017 gik den 110 år gamle skonnert ind i en ny æra som socialpædagogisk indsats for unge på kanten.
– Fulton har gennem tiden tjent mange formål og haft mange skippere. I dag er det et sted, hvor vi forsøger at give unge den tryghed, selvtillid og struktur, de har manglet, og som alle børn og unge brude opleve, siger Jakob og fortsætter:
– Fulton er ikke et behandlingstilbud, men et tilbud om at blive behandlet ordentligt og være en del af et fællesskab, der er både rart, sjovt, spændende og udfordrende. På Fulton bruger vi betegnelsen ‘matros’, for den unge er ikke ‘elev’. Og vi gør ikke noget for matrosen, men sammen med matrosen.
"Hos os får matroserne lov at opleve at høre til. At vi er lige. De udfører opgaver, som er vigtige for, at skibet kan sejle, og for at alle har det godt ombord.
Alle kan være med
Et arbejdende fællesskab
“Gode dage er noget vi giver hinanden” lyder et af Fultons mottoer, og det lever hele tiden ombord i hverdagen, fortæller Jakob: – Hos os får matroserne lov at opleve at de er en del af et arbejdende fællesskab, hvor de oplever, at der er brug for dem og for det, de bidrager med.
Matroserne behøver ikke at vide noget om sejlads, når de kommer, og ingen bliver nogensinde presset ud over deres grænser, og ingen straffes hverken verbalt eller korporligt, siger Jakob med alvor i stemmen.
– Straf forekom beklageligvis under en Fulton skipper for mange år tilbage. Den slags tager vi naturligvis kraftigt afstand fra.
Deltagelse efter dagsform
Ombord på Fulton bliver dagens program og opgaver præsenteret hver morgen. Hver matros deltager efter evne og dagsform. – Er der en opgave, en matros ikke magter, foreslår vi ofte matrosen at løse den sammen med andre fra besætningen. Men vi ser og behandler hver matros individuelt. En skal måske have lov at sove lidt længere en morgen, hvis han eller hun har ligget søvnløs; mange af vores matroser har søvnproblemer, når de ankommer.
Det kan andre matroser se som urimelig forskelsbehandling, især i starten af deres forløb. – Men så forklarer vi at “Katrine må sove længe, fordi hun har et andet behov end dig i dag. En anden dag kan det være dig”. På den måde lærer matroserne at forstå og respektere, at alle har forskellige behov. De bliver mere rummelige med tiden.
Rummelighed og struktur
Netop rummelighed italesættes som præmis allerede før opholdet.
– Vi fortæller, at alle matroser ombord er her af en grund. At alle har oplevet ensomhed, har haft det rigtig svært og stået i konflikter, som føles urimelige, og oplevet mobning. Men at her er en mobbefri zone, hvor vi tager hensyn og ikke lader egene frustrationer gå ud over hinanden. Og sker det alligevel, taler vi åbnet sammen om det.
Det er en svær og meget vigtig opgaver for besætningen at balancere individuelle hensyn til hver matros med den faste struktur og disciplin, der også er nødvendig ombord, forklarer Jakob Jensen.
– Det kendetegner mange af vores matroser, at de har savnet struktur, og de trives godt med, at mange ting ombord ligger i faste rammer: Spisetiderne ligger fast, vi laver mad fra grunden og undgår sukker. Sikker sejlads fordrer også mange faste procedurer, og dem er alle nødt til at være med på.
Fulton forløb
Esbjerg Matrosordningen
Esbjerg Kommune, Fulton Fonden og Lauritzen Fonden indgik i 2017 den nuværende aftale om Fulton forløb, og frem til 2025 har ca. 70 unge været i et forløb som matros ombord.
Unge under 18 år er typisk ombord i en uge og hjemme i to-tre uger. Unge over 18 år har typisk lige mange uger ude og hjemme. Det er samme slags vekslen mellem udmønstring og hjemmetid, som søfolk også har. Varigheden af alle forløb aftales også individuelt; et forløb kan vare få eller mange måneder – afhængigt af den unges behov.
Fulton er et tilbud til unge i aldersgruppen fra 8. klasse til 25 år. Målet er at give dem succesoplevelser, så de gennem mestring genfinder troen på sig selv og får mod til at planlægge en fremtid med job eller uddannelse efter opholdet på Fulton.
Fra Skoletræthed til selvværd
Fulton er ikke et skoletilbud, men en måde at genvinde glæden ved og motivationen til at lære på. De matroser, der går i skole samtidig med opholdet på Futon, kan få hjælp fra besætningen, hvis en skoleopgave skal løses, mens matroser er ombord. Men disse matroser passer fortrinsvis deres skolegang de uger, de ikke er ombord.
Næsten alle matroser, som gå i 8. eller 9. klasse, har inden de kom på Fulton haft et højt fravær eller decideret skolevægring. De har dermed været i høj risiko for ikke at gå op til folkeskolens afgangsprøve, men en del af dem ender aligevel med at klare den:
– Vores matroser oplever typisk omkring juletid i 9. klasse, at deres lærer begynder at tro på, at de kan gå op i alle fag ved Folkeskolens afgangsprøve, og så begynder de også selv at tro på det og ender med at gå op til eksamen.
At det pludselig bliver muligt for skoletrætte unge skyldes ifølge Jakob Jensen blandt andet, at den unge gradvist får opbygget et større selvværd.
Fultons banje
Banjen er skibets hjerte. Her indtages de fleste måltider, og der er tit snak og latter i luften - og nogle gangen også hængekøjer til overnattende gæster.
Nærvær og ro
Særlige samtaler
En matros er typisk ved ankomsten anspændt, usikker og har ikke ret meget tiltro til at kunne noget og passe ind. Dagen efter har de følelser måske sluppet grebet en times tid. Fredag har matrosen måske glemt det i tre timer, men så komme de svære følelser tilbage med et brag, når de kommer hjem, forklarer Jakob Jensen:
– Næste gang matrosen så kommer ombord, er noget allerede ændret lidt. Og vi kan stille og roligt begynde at snakke sammen om, at den smerte, vi alle sammen har, kan fylde det hele, hvis vi holder den op foran os som et lys hele tiden.
Ombord taler han og resten af besætningen meget med matroserne om indre motivation, men det sker ikke som undervisning eller terapi. – De her samtaler opstår typisk, mens vi står og arbejder sammen. Måske taler vi om noget andet, og lige pludseligt bringer matrosen så sin egen virkelighed ind i samtalen, siger Jakob.
Spildt liv
Nogle af de lidt ældre matroser på Fulton gennemgår også en periode, hvor de føler, at de har spildt deres liv.
– De har måske røget hash, siden de var 13 år og som 17-årige været “helt blæst af sted” på MDMA og andre stoffer; enkelte har også været pushere og tæt på det kriminelle miljø. Esbjerg er en virkelig barsk by, og nogle har været udsat for de vildeste ting. Når de så står her, kan de føle, at de har spildt vigtige år. Så taler vi om, at det også har lært noget, og for nogle giver det en helt enorm motivation til at komme videre.
En ordning - to skibe
Fulton Energi
I 2025 fik Fulton en ‘lillesøster’ – Fulton Energi Tanken bag var og er, at de gode erfaringer fra skonnerten kunne bruges til at hjælpe endnu flere unge i samme målgruppe. For på Fulton Energi kan unge blive Esbjerg Matros ud fra de samme principper som på skonnerten. Aktiviteterne foregår bare på en ombygget hjemmeværnskutter og med den vigtige forskel, at skibet ikke tager på togt, men har fast base i Esbjerg Havn. De unge bor hjemme under forløbet og kommer på Fulton Energi i dagtimerne. Hvis de stadig går i skole, kan de være på Fulton Energi nogle af ugens dage og sideløbende passe deres skolegang – eventuelt som en del af en juniormesterlære.
– Vi vil gerne have fat i de unge så tidligt som muligt. Helst i 8.-9. klasse og inden deres skolefravær bliver så stort, at de får svært ved at indhente det. Samtidig egner Fulton Energi sig til unge, der ikke er klar til at bo hjemmefra i ugevis som på Fulton, forklarer Jakob.
Der er tilknyttet følgeforskning til både Esbjerg Matrosordningen og til Fulton Energi, hvis erfaringer bliver evalueret efter tre år, for at vurdere, om der kan dokumenteres samme positive effekt som for Esbjerg Matroserne ombord på skonnerten Fulton.
Ønsker at nå flere
Flere ud af ensomhed
Jakob håber, at Fulton Energi vil være med til at skabe en endnu stærkere strøm af unge ud af ensomhed og arbejdsløshed og ind i job, der passer til dem. – Jeg drømmer om at nå endnu flere 15-17-årige, der går ud af skolen uden at have en retning, og som ofte har supersvært ved at komme i gang med noget.
Jakob er ikke i tvivl om, at essensen i Fulton tilgangen kan bruges i andre fysiske rammer end på et skib – og dermed også af andre kommuner.
"Det forudsætter hverken hav eller skonnert at tilrettelægge et forløb med nogle af de samme kvaliteter som vores. Det kræver først og fremmest at man skaber et arbejdende fællesskab og en kultur, hvor alle reelt har brug for hinanden".
Hænderne aktiveres
Læring på nye måder
Medarbejderne på Fulton og Fulton Energi er fortrinsvis uddannede søfolk. Der er også en sejlmager, en skibstømrer og en friluftsvejleder. Ingen er uddannede socialpædagoger. – Vores matroser får mulighed for at arbejde med deres hænder i mødet med voksne, der er dygtige til noget, som de også går op i. Det er nyt og inspirerende for mange matroser, der har siddet i årevis i en skoleklasse og kedet sig eller følt sig dumme, fordi den type undervisning ikke siger dem noget.
Selv ordblind
Jakob er selv stærkt ordblind. Han kan genkende ordene nok til at læse, men ikke stave, og det gav knubs til selvtilliden, da han gik i skole, husker han. – Hver torsdag var der diktat, og hver fredag gik jeg i skole og fik at vide, at jeg var en knallert til at stave. Det ødelagde for mig det at gå i skole. Og skolen i dag tester stadig hele tiden de boglige færdigheder og taber derved de måske 15% af alle børn, der har brug for at få hænderne aktiveret for at lære.
Og på Fulton er hænderne aktiveret 80 procent af tiden, skønner Jakob. – Så finder den unge jo ud af, at “hold da op, jeg kan jo også godt”. Navigation bliver fx vigtigt for den unge at kunne og nemmere at lære, fordi der er et konkret formål med det: Du skal kunne navigere for at sejle skibet.
Faste køjetider og kost uden sukker
Ned i tempo
Matroserne og de to besætningsmedlemmer er færdige med rengøringen oppe på dækket. En matros beder om lov til at gå en tur alene og får et ja. På dage som denne uden sejlads går besætningen og matroserne indimellem sammen i land. Lørdage er halv arbejdsdag og derefter tit en udflugt. Forrige lørdag var de i biografen og i går var alle med på kunstmuseum og spiste bagefter frokost på en restaurant.
– Det er også en vigtig del af opholdet at komme lidt i land sammen, blive introduceret til kultur og spise ude – den slags som også kunne foregår i en familie.
Fulton prioriterer også tid til hvile og sund mad baseret på langsomme kulhydrater: – Mange af vores unge kommer her i et ADHD-agtigt højt tempo. Telefonen sidder fast i hånden, og hjernen kører hele tiden. Så noget af de første vi gør, er at få matrosen ned i tempo. Faste køjetider og en kost uden sukker. Få valg og kun mellem sunde alternativer; så er det også lettere at tage de sunde vaner med hjem, forklarer Jakob Jensen.
Læs mere
Kurs mod fremtiden
Artiklen er fra magasinet Kurs mod fremtiden, som går i dybden med Fultons arbejde og Esbjerg matrosordningen.