Skibet

En Marstal skonnert

Fulton har Marstal skonnertens karakteristiske hjerteformede agterspejl og fyldige forskib. Skrogformen gav god sødygtighed i den krævende fart på Nordatlanten.

Scroll ned

Fulton af Marstal

Et bevaringsværdigt skib

Fulton er en tremastet, jagtbygget slettopskonnert og erklæret bevaringsværdig af Skibsbevaringsfonden. Skibet er bygget på traditionel vis af egetømmer til køl, stævn og spanter samt yder- og inderklædning.

Fulton er synet af Søfartsstyrelsen og godkendt til sejlads med passagerer. I dag er skibet udstyret med maskine, moderne navigations- og kommunikationsinstrumenter samt godkendt sikkerhedsudstyr.

Hvad heder skibsdelene?

Gå på opdagelse

Ofte stillede spørgsmål

Fultons første skipper Marius Eriksen’s datter Laura berettede om den aften i hjemmet, da hendes far pludseligt udbrød: ”Mit skib skal hedde Fulton”, efter at han havde læst om den amerikanske ingeniør og kunstner Robert Fulton, der i 1807 med skibet “Clermont” indledte dampskibsepoken i Amerika. I dag virker det paradoksalt at vælge et sådant navn til et rent sejlskib, men det afspejler den entreprenørånd, der herskede i Marstal i starten af 1900-tallet, hvor andre skippere valgte navne som “Energi”, “Aktiv” og “Bien” til deres skibe.

Nationalmuseet har valgt at skibet skal høre hjemme i Marstal, hvor det er bygget. Skonnerten Fulton er blot et af de mange små Marstalskibe, der i begyndelsen af 1900-tallet krydsede Nordatlanten for sejl året rundt og et ud af hundreder af småskibe, der har slæbt korn, cement eller tømmer for sejl eller motor på Nord- og Østersøen. Den historie Fulton beretter, kan også fortælles af andre skibe fra Marstal.

Da skibstømmer holder 40-80 år, er der ikke noget af det oprindelige tømmer tilbage i den bærende konstruktion. Når en skonnert som Fulton vedligeholdes skiftes træet løbende, så skibet altid er søsikkert. Dog har vi enkelte steder på banjen bevaret rester af det oprindelige tømmer for et syns skyld.

Rattet vender selvfølgeligt rigtigt. Der er plads til at man kan stå bagved rattet og kigge fremad, når man sejler. En god og sikker plads, også når man sejlede på Atlanterhavets bølger i al slags vejr.