Skonnerten

En Marstal skonnert

Fulton har Marstal skonnertens klassiske hjerteformede agterspejl og fyldige forskib. Skrogets form gav god sødygtighed i den krævende fart på Nordatlanten.

Scroll ned

Fulton af Marstal

Et bevaringsværdigt sejlskib

Fulton er en tremastet, jagtbygget slettopskonnert fra 1915. Skonnerten er anerkendt som Historisk Monument af Skibsbevaringsfonden. Skibet er bygget på traditionel vis af egetræ til køl, stævn og spanter samt yder- og inderklædning.

Fulton er synet af Søfartsstyrelsen og er godkendt til sejlads med passagerer. I dag har skibet både motor, moderne navigations- og kommunikationsinstrumenter samt godkendt sikkerhedsudstyr.

Hvad heder skibsdelene?

Gå på opdagelse

Ofte stillede spørgsmål

Marius Eriksens datter Laura skrev i sin dagbog om den aften, hvor hendes far udbrød: ”Mit skib skal hedde Fulton”. Han havde læst om den amerikanske ingeniør og kunstner Robert Fulton. Robert Fulton indledte i 1807 dampskibsepoken i Amerika med skibet “Clermont”. I dag virker det mærkeligt at vælge sådan et navn til sejlskib uden motor. Valget afspejler dog den ånd, der herskede i Marstal i starten af 1900 tallet. Andre skibe fik f.eks. navne som “Energi”, “Aktiv” og “Bien”.

Nationalmuseet har valgt at skibet skal høre hjemme i Marstal, hvor det er bygget. Fulton er et af mange små sejlskibe fra Marstal, der omkring år 1900 krydsede Nordatlanten for sejl året rundt. Fulton er også et ud af mange små skibe, der har sejlet med korn, cement eller tømmer på Nord- og Østersøen.

Skibstømmer holder i ca. 40-80 år, så der er ikke noget af det oprindelige tømmer tilbage i skibets skrog. På et sejlskib som Fulton skiftes træet løbende, for at sikre at skibet altid er i god stand. Dog har vi enkelte steder på banjen bevaret rester af det oprindelige træ for et syns skyld.

Rattet vender selvfølgeligt rigtigt. Der er plads til at man kan stå bagved og kigge fremad, når man sejler. En god og sikker plads, også når man sejlede på Atlanterhavets bølger året rundt i al slags vejr.